Gaver til Det Færøske Hus
Det Færøske Hus er en selvejende institution, som har til formål at arbejde til gavn for alle færinger i Danmark. Vores vision er at skabe et levende færøsk rum for både enkeltpersoner og foreninger.
Det Færøske Hus modtager en årlig bevilling fra Færøernes Landsstyre, og huset skaber også indtægter ved at afholde arrangementer og udleje lokalerne. Med jævne mellemrum modtager Det Færøske Hus desuden pengebidrag i forbindelse med arv, dødsboer og lignende. Disse gaver er vi særligt taknemmelige for, og de er til stor gavn for huset. Den, der giver huset et pengebeløb, kan i samråd med lederen være med til at afgøre, hvad pengene skal bruges til.
Hvis du overvejer at give Færøske Hus et pengebeløb, er du velkommen til at kontakte os på tlf. +45 31 17 48 68 eller sende en e-mail til info@fohus.dk
Venlig hilsen
Det Færøske Hus
Har du brug for lokaler til dit arrangement?
Skal I holde kursus, møde eller noget andet, er Det Færøske Hus meget velegnet til dette formål. Vi ligger kun 5 minutter fra Hovedbanegården, med nem adgang til bus, tog og metro.
Mødelokalet har alt almindeligt AV-udstyr og plads til 10-40 personer – alt efter stol- og bordopstilling.
I stueetagen er der en stor of rumlig sal på 178 m2. Salen er velegnet til fester, brylluper, koncerter og andre større arrangementer. Salen har alt almindeligt AV-udstyr og der er plads for 130-150 gæster - alt efter stole- og bordopsætning.
